Vejen til en Oscar

Oscar

Før folkene bag en film kan stå med en Oscar i hånden og takke Gud og deres manager er vejen dertil først, at filmen indstilles og nomineres til en Oscar – men før den nomineres til en Oscar (i en given kategori), skal den på en såkaldt ”shortlist”. I Danmark er det en komité af 7 repræsentanter fra Det danske Filminstitut og fra filmbranchen, der beslutter hvilke film, der skal på denne ”shortlist”.

Torsdag kom 3 danske film tætter på en Oscar statuette, idet de er blevet ”shortlistet” til at blive dansk kandidat til en nominering i kategorien ”Foreign Language Film”.

Filmene er Krigen, The Look of Silence og Mænd og høns. Har du en favorit?

Oscar Shortliste DK film Kollage

Om en månedstid vil de 7 repræsentanter igen samles for at afgøre, hvilken af 3 udvalgte film, som skal have chancen for en Oscar og indstilles som den danske kandidat til nomineringen.

Det bliver spændende at se, hvilken film, der løber med den endelige indstilling til nomineringen – og herefter, om den danske kandidat også får en Oscar nominering – hvilket afsløres den 14. januar 2016.

Oscar uddelingen finder sted den 28. februar 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *