Ulrich Thomsen vil skilles – og det bliver dyrt!

Dræberne fra Nibe

Dræberne fra Nibe

Ulrich Thomsen, Nicolas Bro og Ole Thestrup samlet i kommende dansk komedie

Ønsket om skilsmisse er udgangspunktet i Ole Bornedals kommende komedie, jeg glæder mig til at se, når den får premiere i starten af 2017.

Som det første klip fra filmen viser, er det Ulrich Thomsen og Nicolas Bro, der med tyk jysk accent bedyrer, at de ønsker at blive skilt fra deres respektive koner (der spilles af henholdsvis Mia Lyhne og Lene Maria Christensen) og derfor har opsøgt en advokat (Ole Thestrup), som de i øvrigt har fundet på Pricerunner – og fundet som den billigste!

Ole Bornedal

Grunden til ønsket om skilsmisse er kedsomhed: “efter nogle år sammen kan det godt gå hen og blive lidt bulgarsk”, forklarer Bro. “ja det bliver sgu lidt kedeligt”, istemmer Thomsen. For at det ikke skal blive for dyrt vil de to venner derfor splejse om skilsmisseadvokaten. Men da der hverken er utroskab eller andre grunde til ikke at dele værdierne lige, kommer advokaten hurtigt med den nedslående konklusion, at en skilsmisse vil blive en dyr affære.

Hvad klippet dog ikke viser er, at de to venner derfor hyrer en lejemorder. Men der har de undervurderet deres koner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *