Seriesøndag: Bedrag

Bedrag_DR serie

Hvis du mangler en god serie at give dig i kast med på denne vinterkolde søndag vil jeg anbefale dig at se første afsnit af DRs nye søndagsserie Bedrag, som fik sin TV-premiere søndag den 3. januar. Jeg fik dog ikke set med dér. Heldigvis kan afsnit 1 endnu streames lige her, og du kan allerede i aften se afsnit 2 i dit TV, på DR1 kl 20:00

Bedrag_person_PicMonkey Collage

Bedrag, som har fået den engelske titel “Follow the Money”. Den engelske titel er lidt mere sigende end den danske titel om seriens omdrejningspunkt: “at følge pengene”, en talemåde om den efterforskningsmåden man anvender, når man skal efterførske eller afsløre økonomisk kriminalitet. For dramaserien handler netop om økonomisk kriminalitet og lover at tage os med “i banken, på børsen, i bestyrelseslokalerne”, sammen med “spekulanter, plattenslagere, erhvervsfyrster og de forbrydelser, de begår i jagten på rigdom”, skriver DR i pressematerialet og uddyber, at historien også handler om “vi mennesker, vi rige, vi fattige, vi grådige, vi svindlere, vi røvere, der gør alt, hvad vi kan for at skabe os de liv, vi drømmer om”. Seriens hovedforfatter er Jeppe Gjervig Gram, der også har været medvirkende til at skrive manuskript til DRs Borgen og Sommer.

I første afsnit fik vi fint præsenteret karakterene politimanden Mads (Thomas Bo Larsen), der efterforsker en ung russisk kontraktarbejders død i forbindelse sit arbejdet på en stor vindmøllepark, ejet af energivirksomheden Energreen. Allerede fra start får vi fornemmelsen af, at Mads er en retskaffen mand og ikke lader sig spise af med, at Energreen bare tørre sit ansvar for medarbejderne af på underleverandøren. I øvrigt forfriskende dejligt, at se Thomas Bo Larsen i en rolle, hvor han ikke er en højtråbende spradebasse.

Vi mødte også Energreens visionære CEO kaldet Sander, Alexander Sødergreen (Nikolaj Lie Kaas), der allerede fra seriens start er under mistanke fra virksomhedens mindre sympatiske chefjurist Mogens i en sag om indersider handel, men han får nys om SØIKs efterforskning via den ambitiøse jurist Claudia (Natalie Madueño). Sander honorerer Claudias ærlighed med en forfremmelse, da han fyrer Mogens og give Claudia jobbet som Energreens nye chefjurist. Vi får se, om Claudias beslutning om at bekende kulør til CEO’en var en god idé.

Samtidigt møder vi også automekaniker og tidligere biltyv Nicky (Esben Smed), da han tilkaldes af én af Energreens økonomiske slipsedrenge, der har problemer med at få startet sin vintage Mustang.  Medarbejderen er et usympatisk, dumt svin med meget lidt til overs for samfundets individer i servicefag som Nicky, og det slog mig, at afsnit 1 byder på mere eller mindre usympatiske medarbejdere i Energreen.

Nicky arbejder for sin svigerfar og har en kæreste, der drømmer om en større bolig. Men Nicky er snusfornuftig og vil ikke byde på en lejlighed, der er dyrere end, hvad banken vil låne dem. Dog lader han sig alligevel friste til hurtige penge af værkstedets nye mand, Bimse, der også har en kriminel historie, som dog ikke lader til at være fortid.

Jeg synes, at afsnit 1 var super godt og spændende, og gav en flig af en historie og personer, jeg har lyst til at følge med i og vide mere om. Jeg glæder mig til at se med i aften, når DR1 viser afsnit 2.

Foto: DR og Benny Box

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *