SERIE SUCKER OG FILM KLASSIKERE

Jeg har lige tilmeldt mig en gratis prøveperiode på HBO Nordic. Jeg har længe overvejet det, men har som Netflix-ejer tænk, om det nu også var nødvendigt med endnu et streamingsabonnement. Jeg er ellers stor fan af HBOs serier og har begejstret fulgt med i Sex and the City (mange gange), Deadwood, Boardwalk Empire og ikke mindst Games of Thrones.

Trods jeg i øjeblikket er på barsel, har jeg ikke fået set så meget Netflix. Der har naturligvis været tid til at sluge 3.sæson af House of Cards! Men jeg ville nok have brugt det en del mere første gang, jeg var på barsel! Her med barsel nr. to er der altid en bagkant, når ældstebarnet skal hentes i vuggeren og der også skal handles ind og laves mad…

Nå, nok om de daglige pligter og tilbage til emnet. Det er netop fordi, min kæreste og jeg gerne vil se Games of Thrones, jeg tilmelder mig HBO. Vi er jo lidt kommet håbløs bagud og endnu ikke fået set 4 sæson! Og nu er muligheden for GRATIS adgang til at se Games of Thrones sæson 4 + 5!

The Home of Series
HBO Nordic kalder sig jo The home of series og jeg fornemmer allerede efter en gennemgang af deres serier, at det er med rette, da der er mange interessante serier! Jeg vil i hvert fald gerne se Penny Dreadfull og True Detective. Men også The Affair, tror jeg kan være ganske interessante!

Filmklassikere
Og så er der jo det med filmene. Jeg synes lidt, det danske Netflix halter på deres filmudbud, både hvad angår nye film og gamle klassikere. Så jeg glæder mig til at gense Mississippi Burning, China Town, Gia, Carlitos Way, Vertigo og Thelma og Louise, som jeg har haft lyst til at gense LÆNGE! Jeg har også længe ville se Phil Spector med Helen Mirren og Al Pacino, som også er at finde i filmkataloget, så det er bare at komme i gang.
 photo PicMonkey Collage_zps3s9hfkuz.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *