Kan man tage baby med i bio?

Ja, man kan da!

baby bio 1
I sidste uge var jeg i biografen med min lille baby på knapt 5 mdr. Det er jo en genialt, at kunne tage baby med i bio – det såkaldte baby bio, hvis du som mig, godt kan lide at gå i biografen. Det var heller ikke første gang, den lille dame og jeg var i bio sammen. Faktisk var det 3.gang.

Jeg er så heldig at bo meget tæt på Falkoner Biograf, som holder baby bio hver torsdag formiddag kl. 10.00. Jeg har ikke prøvet andre steder, men ved at både Empire Bio på Nørrebro og Cinemaxx på Fisketorvet har baby bio. Mon ikke der også er biografer i andre byer, som har baby bio?

Baby bio Collage

Falkoner Biograf har en stor forhal, hvor man parkerer barnevognen. Det er valgfrit, om man vil tage den lille med ind i biografen eller lade baby være i vognen med billetsnippen sat fast. Biografens personale overvåger de sovende børn, så når baby vågner, kalder personalet på dig i salen. Jeg har nu altid taget baby med ind i salen, enten i en bæresele eller i dyne/sovepose eller lift.

Lyset er ikke slukket, som normalt, men er svagt, og lyden er også dæmpet mere end normalt. I forhallen er også en micro-ovn, mens der findes puslepladser og bleer på toiletterne.

Første gang, jeg var i baby bio, var til en dansk film – uden undertekster. Det var lidt svært at høre alt, hvad der blev sagt, især da det var i en af de store sale. Det var nu ikke fordi, babyerne larmede meget – næ, det var nu mere mødrene, der ikke kunne lade være med at knevre. Men jeg har siden bemærket, at personalet er gode til at forhøre sig, om lyden eller lys skal justeres.

Du kan se på kino.dk, hvornår der er baby bio i din biograf, og hvilken forstilling der er i – Falkoner Biograf har altid flere forskellige film på programmet.

Fotocredit: Gild Sosa

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *