Jeg glæder mig til: 3 film i juni

Så er maj måned snart slut (hvor blev det gode maj-vejr af!?!), og juni måned står for døren. Hvis juni måned også viser sig fra sin regnfulde side, er det jo godt at søge i ly i biografen.

Her er de film, som jeg glæder mig til at se i juni måned:

1) Spy – i biografen 4. juni

Jeg så traileren til denne action-komedie, da jeg sidst var i biografen – og den ser nu sjov ud! Jeg synes også, at Melissa McCarthy var ret sjovt i Identity Thief og Brudepiger, og det ser lovende ud, at Jason Statham og Jude Law er på slap line og ikke tager sig selv så alvorligt. Jeg glæder mig til at se Spy!

2) Jurassic World – i biografen den 11. juni

Jeg var stor fan af de to første Jurassic film, og glæder mig til at se, hvordan dino’erne denne gang går amok – for det ved man jo ligesom er uundgåeligt! Og så må jeg nok indrømme ham Chris Pratt ser ganske pæn ud…

3) Terminator – i biografen 25. juni

Lige som Jurassic-filmene er jeg stor fan af de to første Terminator-film. De var jo på hver sin måde nyskabende for sin tid og er blevet klassikere – i hvert fald, hvis du spørger mig! Jeg er glad for, at Arnold er med, for han er Terminor. Glæder mig til at se Emilia Clarke (Daenerys i Games of Thrones) som den nye Sarah Connor! Mon hun er lige så sej, som Linda Hamilton var i 2’eren?

Alternativer til de store amerikanske block-buster
Men også de lidt smallere film som den franske dramafilm Min nye Veninde af instruktøren Francois Ozon, hvis film Swimming Pool (2003), jeg godt kunne lide samt den georgisk-estiske film Mandariner, der var nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film, ser ganske interessante ud.

Min nye veninde | 108 min | Instr.: Francois Ozon |

Mandariner | 87 min. | Instr.: Zaza Urushadze |

Der er mange flere film at se i biografen i juni. Hvilke film skal du se i juni?

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *