Gratis film til vinterferien – 6 gode film på Filmstriben

Malta all inclusive Happy Eding Film Directed by Hella Joof Photo Credit:Rolf Konow

5 gode film på Filmstriben

Hvis du har vinterferie eller har lyst til lidt hjemmelig hygge med hjemmebio og popcorn kan jeg klart anbefale dig at streame film fra Filmstriben!

Filmstriben er bibliotekernes streamingstjeneste og her kan du både finde dokumentarfilm, kortfilm og spillefilm.


 

Mandariner

Mandariner er et krigsdrama, der udspiller sig i 1992 i den georgiske provins Abkhasie og de to eneste der ikke er flygtet er Magnus og Ivo. Ivo, der har en mandarinlund, tager to sårede fra krigen ind, men de to har kæmpet på hver sin side i krigen.Filmen blev Oscarnomineret for Bedste Udenlandske Film


Still Alice

Still Alice er et amerikansk drama med Julianne Moore i hovedrollen som Alice, der opdager, at hendes hukommelse begynder at svigte hende og hun bliver diagnosticeret med et tidligt stadie af sygdommen Alzheimers. Rollen indbragte Julianne Moore en Oscar for Bedste Kvindelige Hovedrolle for præsationen som Alice, der trods diagnosen stadig forsøger at opretholde sit liv mens hendes personlighed langtsom forsvinder.


All Inclusive

All Inclusive er instrueret af Helle Joof og en dansk komedie om to meget forskellige søstre, der tager på ferie med deres mor for at fejre hendes 60 års fødselsdag. Moderen er lige blevet vraget af pigernes far til fordel for en yngre kvinde, og de to søstre forsøger på hver sin måde at opmuntre deres mor  – blandt andet med at sætte hende op med en lokal charmør, som dog også ender i kanen med den ene søster!


Min lejlighed i Paris

Min lejlighed i Paris er en komedie med skønne Maggie Smith fra Downtown Abbey som den lille ekstra og uventede “inventar” i lejligheden, da amerikaneren Mathias Gold (Kevin Kline) arver en lejlighed i Paris efter sin far.


While We’re Young 

While We’re Young er komedien om det midaldrende par der er gået i stå i deres liv, men en dag møder et yngre par, som får dem til at revidere tilværelsen på godt og ondt.


Fruitvaile Station 

Fruitvaile Station er inspireret af virkelige begivenheder og er blevet hædret med flere priser. Filmen handler om den unge Oscar Grant, der ikke er blandt guds bedste børn, men alligevel forsøger sit bedste og være der for sin familie. Nytårsdag 2008 bliver en skæbnesvanger dag for den unge far, da han befinder sig på Fruitvale Station.

Foto: Rolf Konow/Happy Ending Film

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *