Freeky Friday: Happy Halloween!

halloween-1978-poster

På søndag er det allehelgensdag. Den falder altid første søndag i november og aftenen før hedder Allehelgensaften, eller Halloween, som det hedder på engelsk og denne aften fejres altid den 31. oktober.  Fejringen af Halloween er en noget vi danskere, i særdeleshed de danske børn, har taget til sig gennem de seneste par år.

Allehelgensaften, Halloween, er den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Jeg synes de er en ganske hyggelig tradition. Jeg kan især godt lide at være inde i Tivoli, der virkelig gør meget ud af udsmykningen med græskar og ”uhygge”. Herhjemme har vi selv sat fokus på dagen ved at lave edderkopper af kastanjer og sortmalede flamingokugler med lange, sorte ben af piberenser.

For at komme i den rette uhyggelige stemning kommer her et forslag til 3 gode uhyggelige gyserfilm klassikere til din Halloween nat.


Frankenstein 1931

Frankenstein 1931

Frankenstein fra 1931 af James Whale er en filmklassiker baseret på en anden klassiker, nemlig Mary Shellys bog. Historien behøver vist ingen nærmere præsentation, men handler som de fleste vist ved, om en gal videnskabsmand, der ved at samle kropsdele fra døde formår at skabe en hel mand, som han har held med at vægge til live!


Halloween /Maskernes nat 1978

halloween-1978-poster

John Carpenters gyser Halloween fra 1978 med Jamie Lee Curties er også en ægte gyser-klassiker, der siden hen har været ophav til en masse efterkommere. Filmen handler om den unge Michael Myers der Halloween-nat myrdede sin søster og nu 15 år efter er undsluppet galeanstalten for at vende tilbage til sin hjemby Haddonfield for t slå ihjel.


Eksorcisten 1973

exorcist-quad-emailableMon ikke de fleste er stødt på denne gyserfilm? Det er i hvert fald en klassiker, jeg selv har set og lod mig skræmme af som teenager. Den handler om en pige, der besættes af noget mystisk og ukendt, hvilket får hendes mor til at søge hjælp hos to præster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *