Danmark læser dagen

I går skrev jeg om, hvordan mange film er baseret på bøger. Og det er jo nok oftest sådan, at hvis man har læst bogen først er det ikke altid filmen kan leve op til samme oplevelse, fordi man jo allerede har dannet sig sine egene billeder, eller filmen ikke kan fokusere på alle detaljer og derfor må skære fortællingen til, så den passer ned over filmens dramaturgiske rammer.

I dag er det Verdens Bogdag og i den anledning har Filmstriben samlet en række film som på forskellig vis handler om litteratur og dens betydning. Der er både spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm.

Jeg kan anbefale filmene Kalifornia (1993) og Precious (2009), hvis du er til thriller-drama og/eller drama og La grande bellezza/Den store skønhed (2013), hvis du er til en udenlandsk film.

Kalifornia (1993) Kalifor
Instruktør: Dominic Sena
Medvirkende: Brad Pitt, Juliette Lewis, David Duchovny
Et journalistpar tager på roadtrip sammen med to rejsefæller for at besøge seriemorders gerningssteder –  men hvad de ikke ved er, at én i blandt dem faktisk er seriemorder. 

preciousPrecious (2009)
Instruktør: Lee Daniels
Medvirkende: Gabourey Sidibe, Paula Patton, Sherri Shepherd
Den ordblinde og stærkt overvægtige teenage-pigen Precious, som bor med sin mor i Harlems barske kvarter, er gravid med sit andet barn og synes ikke at kunne passe ind i det normale skolesystem. Da hun får en chance for at begynde på en alternativ skole, spirer et håb om, at hendes liv måske kan forme sig i en ny og bedre retning.

The great beautyLa grande bellezza/Den store skønhed (2013)
Instruktør: Paolo Sorrentino
Medvirkende: Toni Servillo, Carlo Verdone, Sabrina Ferilli
Drama sat i det smukke Rom, hvor forfatteren Jep Gambardella har været fast del af la dolce vita (det søde liv) med alt, hvad det har at byde på af fester og kvinder og overfladiske bekendtskaber – alt imens hans foragt over de udnævnte kunstneres åndsliv, eller mangel på samme, er stærkt tiltagende.

 

Hvis du ikke kender Filmstriben kan jeg kun anbefale at besøge siden! Filmstriben er bibliotekernes filmtilbud og her kan du gratis få adgang til en række gode film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *