Anmeldelse: Hil, Cæsar

Hil, Cæsar Eddie Mannix

Filmanmeldelse af Hil, Cæsar

Hil, Cæsar Coen-brødrenes seneste film tager drømmefabrikken Hollywood under kærlig behandling.

I deres seneste komediefilm ‘Hil, Cæsar’ har Coen brødrene sat fokus på Hollywoods filmstudiers guldalder, 50’ernes kommunisme og samlet små bidder af datidens populære periode-film som western, musical, romantiske forviklings-komedier, svømmefilm og bibelske eposfilm i et sandt visuelt overflødighedshorn. Noget jeg har set frem til at skulle nedsvælge.

Tillige har de formået at samle en række kendte og dygtige skuespillere, som optræder ganske kort varigt. Filmens hovedperson er nemlig Josh Brolin som Eddie Mannix, en såkaldt “fixer” i produktionsselskabet Capitol Pictures, men George Clooney optræder som den store filmstjerne Baird Whitlock, der pludselig under indspilningerne til en ny stor filmsatsning kidnappes af en kommunistisk “studiegruppe”. Og det er lige som filmens vigtige scener skal skydes og Baird kan derfor ikke erstattes af en stand-in.

Samtidig med Bairds forsvinden har Eddie Mannix også travlt med at “fixe”, at den unge svømme-filmstjerne DeeAnna Moran spillet af Scarlett Johansson kan blive gift, da hun er gravid og iøvrigt snart ikke kan presses ned i den lille badedragt længere. Mannix må også “fixe” at cowboy og western-helten Hobie Doyle (Alden Ehrenreich) får et nyt image, da han pludselig må medvirke i en romantisk komedie af instruktøren Laurence Laurentz (Ralph Fiennes). I hælene har han de to sladder-journalister søstrene Thora og Thessaly Thacker (Tilda Swinton), der truer med at afsløre slibrige detaljer for sine 20 mio. læsere.

Filmens små sidehistorier har egenligt ikke så meget relevans for selve kidnapnings-plottet, men er med til at vise karakteren Eddie Mannix, hans virke og tidens drømmefabrik – hvor sandheden om Hollywoods ærbare filmskuespillere for alt i verden ikke måtte slippe ud fra studiernes port. Trods det visuelle overflødighedshorn savnede jeg alligevel lidt mere kød på historien. Derfor får Hil, Cæsar får 3 stjerner.

Se traileren til Hil, Cæsar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *