Anmeldelse: Tomorrowland, A World Beyond

Tomorrowland FOTO 1Tomorrowland | 130 min| Instr.: Brad Bird |

Tomorrowland er hverken skabt på baggrund af en tegneserie eller en efterfølger eller reboot af et velkendt franchise, som de andre film, der har premiere her i maj måned. Dog lige med undtagelse af katastrofefilmen San Andreas. Tomorrowland er en ægte Disney-film, i den forstand at den både vil underholde og have en moral. I denne film handler det om, at være optimistiske om fremtiden.

Disneys store originale, sci fi-adventure blockbuster satsning Tomorrowland: A World Beyond med George Clooney som trækplaster og et hemmeligholdt plot fik sin premiere her i maj måned. Filmen er instrueret af Brad Bird, som også stor bag Mission: Impossible – Ghost Protocol samt succesfulde animationsfilm som De utrolige/The Incredible (som han også lave en 2’er til), Ratatouille, Toy Story og Up. Foruden George Clooney medvirker også Britt Robertson som pigen Casey Newton, Hugh Laurie (fra House) som Nix og den unge Raffey Cassidy som Athena.

Filmen arbejder med flere forskellige tidsperspektiver. Den tager os med tilbage til Verdensudstillingen i New York i 1964, hvor Clooneys yngre karakter, drengen Frank Walker (Thomas Robinson) stiller op med sin opfindelse: en jetpack. Den tager os til nutiden, hvor Casey Newton (Britt Robertson) forsøger at forhindre nedrivningen af en NASA-affyringsrampe, da nedrivningen vil gøre hendes far (spillet af countrysanger Tim McGraw) arbejdsløs. Hendes far mener, det er en kamp, der ikke kan vindes. Men Casey er positiv og optimistisk og giver ikke let op, og minder sin far om den fortælling, han selv plejede at fortælle hende: To ulve strides. Den ene er mørk og desillusioneret, den anden er lys og optimistisk. Hvilken ulv vinder? Den du fodrer.

Filmen tager os også med til en version af morgendagens fremtid: Tomorrowland. Denne bedre version af fremtiden, får hver af vores hovedpersoner adgang til via et lille orange emblem med et blåt T. Et emblem, de begge to får af pigen Athena (Raffey Cassidy). Casey ved dog ikke, at hun har fået emblemet af Athena og begiver sig derfor ud på en lille road trip for at finde ud af mere om det magiske emblem.

Tomorrowland er hverken skabt på baggrund af en tegneserie eller en efterfølger eller reboot af et velkendt franchise, som de andre premierefilm, med undtagelse af katastrofefilmen San Andreas, der har premiere i denne måned. Ifølge branchemedierne har filmen ikke fået den bedste premierestart i sit hjemland USA, hvor den ”kun” formåede en indtjening på 41 mio. dollars. Men filmen kan dog stadig nå, at blive en finansiel succes og dække sine produktionsomkostninger på over 180 mio. dollars. Den langsomme start bekymrer dog ikke distributionschefen hos Disney, der forventer at publikum nok skal strømme til, så snart skolernes ferie starter.

Disney har skab en film, der bestemt lever op til sin adventure og sci-fi-genre. Der er masser af flotte billeder og ikke sparet på de visuelle effekter eller lydeffekterne. Især de scener, hvor Casey får adgang til den fremtidige verden, er velfungerende, sjove og magiske. Og i øvrigt også, hvad der tiltrak denne anmelder i første omgang. Prøv at se her:

Tomorrowland, som også er navnet på et område i forlystelsesparken Disneyland, er i filmen også et eventyrligt sted, hvor de fremmeste videnskabsmænd og kunstnere har kreeret en verden i en anden dimension. I filmen har Disney skabt et visuelt mesterstykke, der er en fantastik legeplads for opfindere, eventyrelskere og teknologi-freeks. Dette parallelle univers skal i filmen udgøre håbet om en bedre fremtid og vise os filmens tema: at intet er umuligt, når man formår at bevare sin optimisme og ”fodrer den rigtige ulv”.

PicMonkey CollageTrods, filmen har været markedsført med George Clooney som trækplaster er det ikke ham, der er det (eneste) bærende element i filmen. Faktisk er det mere de to unge damer Robertson og Cassidy, der medvirker i de primære scener. Det gør bestemt ikke noget, for de formår både sammen og hver for sig levere en formidabel præstation. Jeg glæder mig til at følge de tos karriere.

Tomorrowland FOTO 2

Med Brad Bird ved roret forventer man både at blive underholdt på første klasse og en god historie, ligesom i hans forrige film. Men historien formår desværre ikke at svinge sig op på samme niveau som filmens visuelle overlegene og magiske univers. Tomorrowland lægger godt fra start, næsten som en fantastisk Spielberg-film, men mister desværre sin magi i slutningen – faktisk kammer den lidt over i noget lidt for kvalmende ”sød-suppe-moral” til min smag. Og det er lige ved at blive for meget, da Clooney formår at knibe en tåre. Alligevel er det en film, du bør se, hvis du er til adventure-sci-fi-film. Husk popcorn og cola!

Jeg giver Tomorrowland 4 ud af 6 stjerner.

Foto: DailyMail.co.uk./HollywoodReporter/Slashfilm.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *