Anmeldelse og Gratis film: Pervert Park

Pervert park 740Anbefaling: Gratis dokumentarfilm

På torsdag den 28. maj og til 1. juni har du mulighed for gratis at se dokumentaren Pervert Park, når den i samarbejde med DR’s Dokumania Derude vises rundt omkring i landet. Efter filmen er der mulighed for debat med Red Barnet.

Læs FILM DIARYs anmeldelse af filmen herunder.

Sjælland og Øerne

Videomøllen på Nørrebro
Torsdag den 28. maj klokken 21.00
Hjørnet af Sankt Hans Gade og Ravnsborggade, 2200 København N
Udendørsvisning. Gratis for alle, ingen tilmelding.
https://www.facebook.com/events/1025369457488189/

Slagelse Bibliotekerne
Torsdag den 28. maj klokken 19.00
Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3, 4220 Korsør
Gratis for alle, tilmelding via www.slagelsebib.dk/arrangementer

Lolland Bibliotekerne: Nakskov
Torsdag den 28. maj kl. 15.00
Nakskov bibliotek, Søvej 8, 4900 Nakskov
Gratis for alle, ingen tilmelding

Guldborgsund Bibliotekerne: Nykøbing Falster
Torsdag den 28. maj kl. 19.00
Hovedbiblioteket, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing Falster
Gratis for alle, ingen tilmelding

Jylland

Esbjerg Bibliotekerne
Torsdag 28. maj kl. 18.30
Esbjerg Hovedbibliotek, Storm P. salen, Nørregade 19, 6700 Esbjerg
Gratis for alle, ingen tilmelding

Aarhus Godsbanen
Torsdag den 28. maj kl. 19.30
Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, Remisen
Filmen vises i samarbejde med Aarhus Filmfestival og Doc Lounge
Gratis for alle, ingen tilmelding

Herning Bibliotek
Mandag 1. juni kl. 19.00
Østergade 8, 7400 Herning
Gratis for alle, ingen tilmelding

Aalborg Bibliotekerne
Torsdag den 28. maj kl. 17
Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Gratis for alle, ingen tilmelding

 

Anmeldelse

Pervert Parl 2_Information 740Pervert Park | Instr.: Frida og Lasse Barkfors | 77 min. |

Dokumentaren Pervert Park af parret Frida og Lasse Barkfors, havde biografpremiere til CPH Dox i november sidste år, hvor den var nomineret til Nordic Dox Award. Ligeledes blev filmen nomineret til prisen Grand Jury Prize på Sundance Film Festival og vandt prisen Special Jury Prize på samme festival.

Filmen foregår i trailerparken Justice Transitions i Florida, der er hjem for 120 dømte sexforbrydere. Det er nemlig ved lov bestemt, at dømte sexforbrydere skal registrere sig i et offentligt register, og at de ikke må bosætte sig indenfor 1000 fod af områder, hvor der kan være børn – og det gælder kirker og busstoppesteder. Beboere i området kan med en app på mobilen holde sig opdateret, om hvilke sexforbrydere, der findes i deres nabolag. Det er således svært for de sexdømte at fungere som anonyme udenfor i samfundet ret længe af gangen, før deres forbrydelse bliver kendt i nabolaget. Det er med denne begrundelse at Justice Transitions blev grundlagt af en mor til en sexdømt – for at give dem et sted at bo i fred. For samfundet, som det beskrives af én af de sexdømte i dokumentaren, er ligeglade med sexforbrydere, bare de får deres straf. Sexforbryder prædikatet dækker lovgivningsmæssigt meget bredt i USA. Det er lige fra voldtægtsmanden til manden, der har chattet i et chatrum og måske er villig til at mødes eller have sex med en mindreårig, hvilket gør at der findes over 500.000 af dem i USA.

Filmen er båret frem af interviews med sexforbryderne Bill, Jamie, Tracy og Patrick, der alle fortæller deres historie, og flotte billeder af beboernes hverdagssysler rundt i trailerparken og til terapimøder med terapeuten Don, som fluen på væggen. Og det er grusomme historier disse sexforbrydere har at fortælle. Man lytter til dem, og man sidder og frygter, hvad de skal fortælle, som deres historie foldes ud i løbet af filmen. Det er svært ikke at væmmes, og alligevel blev jeg grebet af en følelse af empati – i hvert fald for disse sexkrænke, der selv har været ofre engang. Flere gange tog jeg mig selv i at kigge væk fra skærmen, som jeg lige skulle op og få luft før, man igen befinder sig i dybet.

Pervert Park 740_InformationDokumentaren lader dig tage stilling
Dokumentaren tager ikke selv stilling. Men lader dig som seer tage stilling til forskellige emner. Et af de emner dokumentaren lader dig tage stilling til er, hvordan vi som samfund skal håndtere disse mænd og kvinder, der efter de har udstået deres straf for en sexforbrydelse. Skal vi overlade dem til dem selv og sørge for at alle ved, hvor de er, hvem de er, og hvad de foretager sig? Skal vi sørge for behandling og terapi? Er sexforbrydere ens? Skal vi behandle dem ens? Skal vi tilgive dem, når de har udstået deres fængselsstraf?

Et andet emne er, hvordan vi som samfund ”finder frem” til disse (mulige) krænkere? Skal vi ”lure” dem frem, som politiet i USA gør med deres såkaldte (computer)”stings”, hvor betjente chatter med folk for f.eks. at se, om de vil være villige til at betale for sex med mindreårige.

Et andet emne er, hvordan får vi dæmmet op for de krænkelser, der udøves af forældre, venner af huset, trænere, barnepiger etc.?

For mig var det klart, at der er et menneske bag forbrydelsen, på begge sider! (For man skal ikke glemme, at ofrene er virkelige mennesker med håb og drømme.) Men forbryderen er også én med en historie. En historie, der ikke nødvendigvis skal ses som en direkte årsag til en forbrydelse, men en vedvirkende årsag – hvilket aldrig må ses som en undskyldning!

Jeg er således enig med terapeuten Don, som mener, vi som samfund ikke blot kan nøjes med at straffe forbryderen, men også se mennesket bag og blive ved med at behandle og forebygge at forbrydelserne kan se – eller skal se igen. Men jeg mener også, at vi som samfund naturligvis skal passe på dem, der er blevet ofre (også så, de ikke kommer til at fortsætte ringen og selv blive krænkeren).

Jeg mener ikke, at krænkeren skal eller kan tilgives sin forbrydelse – også efter endt fængselsstraf. For hans/hendes ofre skal også leve med forbrydelsen, for altid. Men hvad, når der ikke er et direkte offer, som i tilfældet med den unge fyr Jamie? Svaret er, at det ikke er så lige til, men jeg er ikke sikker på, at en fyr som ham, burde være dømt for evig til at figurer på sexkrænker-registret.

Som sagt er det en film med et svært og uhyggeligt emne, men som jeg kun kan anbefale at se, fordi den ikke kun lader os tilbage med en uhyggelig følelse, men også en masse spørgsmål og tagen stilling.

Foto: CPH Dox/Information

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *